Om Nordic Shrimp ApS

Fremtidens bæredygtige rejer – udviklet i Danmark

Nordic Shrimp ApS er et dansk initiativ med en klar mission: at producere rejer lokalt – bæredygtigt, ansvarligt og transparent – til det professionelle marked.

Historien bag Nordic Shrimp ApS

Nordic Shrimp ApS blev skabt ud fra en enkel tanke: Hvorfor importerer Danmark store mængder rejer fra den anden side af kloden, når vi har både viden, teknologi og kompetencer til at producere dem lokalt?

Bag virksomheden står Simon Lauritzen, som gennem flere år har arbejdet målrettet med akvakultur og moderne fiskeopdræt. Erfaringerne kommer fra både danske og norske akvakulturvirksomheder, hvor arbejdet med recirkulerede anlæg (RAS), vandkvalitet, biologiske processer og fødevareproduktion har givet et solidt fundament til at udvikle et nyt og mere bæredygtigt koncept.

Idéen til Nordic Shrimp opstod gennem arbejdet i branchen og et ønske om at kombinere avanceret akvakulturteknologi med lokal fødevareproduktion. Samtidig blev det tydeligt, at markedet i stigende grad efterspørger fødevarer med høj kvalitet, kortere transportafstande og større gennemsigtighed i produktionen.

Valget faldt på Pacific White Shrimp (Vannamei), som er verdens mest producerede rejeart. Arten er kendt for sin høje kvalitet, gode smag og evne til at trives i moderne recirkulerede opdrætssystemer. Ved at producere rejerne lokalt kan transportafstanden reduceres markant, samtidig med at hele produktionsprocessen kan kontrolleres fra start til slut.

I dag arbejder Nordic Shrimp tæt sammen med rådgivere, specialister, myndigheder og relevante samarbejdspartnere for at etablere et moderne landbaseret rejeanlæg i Syddanmark – og skabe et stærkt, lokalt alternativ til importerede, havfangede rejer.

Nordic Shrimp ApS

Vores mission: Lokale rejer med globalt ansvar

Vores mission er at flytte en del af rejeproduktionen tættere på forbrugeren – fra fjerne farvande til kontrollerede, landbaserede anlæg i Danmark. Ved at kombinere solid faglig erfaring fra dansk og norsk akvakultur med moderne teknologi vil vi skabe et produkt, der både gastronomisk og miljømæssigt er et stærkt valg for professionelle køkkener.

Vi arbejder målrettet for at kunne tilbyde rejer med høj fødevaresikkerhed, stabil kvalitet og dokumenteret omtanke for havmiljøet.

Hvorfor har vi valgt rejer?

Rejer er en central råvare i både detail‑ og foodservice‑markedet, men en stor del er i dag importeret over lange afstande. Samtidig er Pacific White Shrimp en art, der egner sig særligt godt til moderne, recirkulerede opdrætssystemer – både biologisk og driftsmæssigt.

Ved at fokusere på rejer kan vi:

  • Udnytte eksisterende akvakulturkompetencer fra Danmark og Norge
  • Reducere transportafstanden markant
  • Skabe et produkt med høj og ensartet kvalitet året rundt
  • Tilbyde et alternativ til havfang med bundtrawl og stor miljøbelastning

For vores kunder betyder det en råvare, der både har en stærk historie og passer ind i en moderne, bæredygtig fødevareprofil.

Klik på billedet for fuld størrelse

Recirkuleret vand, kontrolleret kvalitet

Kernen i Nordic Shrimps projekt er et moderne Recirculating Aquaculture System (RAS). I et RAS‑anlæg recirkuleres og renses vandet løbende, så ressourceforbruget reduceres, og udledninger til omgivelserne minimeres.

Denne teknologi gør det muligt at opdrætte Pacific White Shrimp under kontrollerede forhold i Danmark – med fokus på vandkvalitet, foder, biosecurity og fødevaresikkerhed. Vi arbejder mod at kunne producere rejer uden brug af antibiotika og uden de bundtrawl og bifangstproblemer, der ofte følger med traditionelt havfang.

Fra anlægsdesign til leverance – vi tænker i helheder

Nordic Shrimp er i etableringsfasen, og lige fra starten har vi set på hele værdikæden som én sammenhængende opgave: anlægsdesign, vandbehandling, foder, energi, logistik og samarbejde med kunder.

Vi arbejder på at opbygge en produktion, hvor:

  • Flimaaftrykket pr. kilo rejer reduceres
  • Fødevaresikkerhed og sporbarhed er i centrum
  • Samarbejdet med B2B‑kunder tænkes ind tidligt, så produkter og formater passer til markedet
Nordic Shrimp ApS

Vi er her for miljøet

Bæredygtigt anlæg

Vores recirkulerede anlæg minimerer vandforbrug, udledning og energispild. Fremtiden er lokal og grøn.

Professionel fødevareteknologi

Kontrolleret produktion

Vi sikrer høj fødevaresikkerhed med moderne overvågning, datastyring og kvalitet i hver reje.

Fra Danmark – til dig

Gennemsigtighed og tillid

Vi tror på åbne processer, lokale partnerskaber og ærlig kommunikation med vores kunder og samarbejdspartnere.